Mellow

Mellows 20 års jubilæum fejres med juletoner på Funke!

Som om der ikke var nok af julerier at glæde sig til – så byder december i år oven i købet også på vores jubilæumskoncert! Den bliver fuld af gløgg, anekdoter, nostalgi og swingende groovy jazz. Også fra julerepertoiret! Funke lægger lokaler og bar til, og vi spiller fra kl. 16 og et par timer frem. Kom og hyg! Vi garanterer et dejligt get-away fra den travle by. Koncerten er gratis.

Mellow – hyggelig og stemningsfuld traditionel jazz til hverdag og fest..

Guitarist Bjørn Møller og sangerinde Rie Hagbard har i over 10 år haft dette musikalske fællesskab, som er kommet både brudepar, bryllupsgæster, hotelgæster, fødselarer, receptionsgæster, loger og virksomheder til undsætning, når der skulle sættes ind med enten en vaskeægte tåreperser, en blød jazzballade eller de mere swingende og uptempo beebop-prægede standards fra jazzrepertoiret.

Mellow har med andre ord i mange år været til glæde og gavn – og er det stadig – og med et stort repertoire bestående af både jazz, pop og viser.

Står du og mangler en jazzduo med smagfulde arrangementer, timing og vellyd? Så send mig en mail: rie@riehagbard.dk, og hør nærmere om priser, ledige tider osv.

På genhør!mellow-reklame-sommer1

 

https://soundcloud.com/rie-hagbard/i-apologize

https://soundcloud.com/rie-hagbard/cheek-to-cheek

https://soundcloud.com/rie-hagbard/julemedley

“Endnu en gang tak for en skøn og rørende optræden i går. I var fantastiske.”

Lene Hyberts Berthelsen, bryllupsfest juni 2014

“Sikken dejlig julestemning med Mellow i dag. Det var ren hygge og skøn jazz. I må altså lave en cd!”

Christina Lyngbye, publikum ved café-koncert dec. 2014