Workshops og teambuilding
And All That (Christmas) Jazz søndag d. 13/12 – jazzkorworkshop og koncert med hygge, nørderier og masser af julestemning og vellyd! kom og deltag i en helt anderledes Luciadag :-)

Vi gentager succesen ‘And All That (Christmas) Jazz’ – for jul og jazz er jo bare den bedste kombi! Og så får du samtidig muligheden for at prøve kræfter med at synge i et jazzkor, skabt til anledningen. Måske du har lyst til at kaste dig ud i en ny musikalsk udfordring? Så synes jeg ikke, du skal holde dig tilbage! Man behøver hverken at have erfaring med jazzsang eller kor – forud for workshoppen modtager deltagerne lydfiler på de pågældende sange, og når vi så mødes på selve workshopdagen, får vi det til at lyde godt sammen.
Undervejs ankommer en professionel jazzpianist, som vil akkompanere os, og sammen runder vi dagen af med en julejazzkoncert for de venner og pårørende, I selv har lyst til at invitere. Det bliver i dén grad julehyggeligt og spækket med godt humør!
Pris for deltagelse: kr. 625,-. Den inkluderer øvemateriale og undervisning, samt kaffe, te, frugt og salte snacks på worshopdagen. Frist for tilmelding: 9/11 (foregår ved indbetaling af depositum på 225,-. De øvrige 400,- indbetales senest 1/12).. Lokation: Kbh. Ø (adresse oplyses ved tilmelding).