Holte Gospel

Nedtællingen er i gang…

Nu varer det ikke mange dage, før Holte Gospel tager hul på en ny og spændende sæson! Nøj, hvor vi glæder os til at synge sammen igen! :-)  Og der bliver mere end bare hyggelige koraftener at glæde sig til – bl.a. kan du allerede nu sætte kryds ved gospelgudstjenesten ‘Keeping the faith’, som finder sted i Gl. Holte Kirke torsdag d. 11/5 kl. 19:30! Dørene åbner kl. 19:00. Det bliver en skøn aften, og vi ser frem til at synge både for og med dig!

Mere følger senere på efteråret, når sæsonen ruller. Vi håber, alle har haft en dejlig sommer!

 

Ønsker du at være med i koret?

Så skal du sende mig en mail på rie@riehagbard.dk senest 24/8. Optagelse sker gennem en lille uformel prøve som kan give mig en idé om, hvordan dit musikalske og udtryksmæssige ståsted er. Prøven varer max. 25 min, og man får med det samme svar på, hvorvidt man har bestået. 

 


Holte Gospel er et 30-mands-kor under ledelse af Rie Hagbard. Fast tilknyttet pianist: Anders Mortensen. Koret huses til daglig af Gl. Holte Kirke, Kohavevej 81, 2950 Vedbæk. Kontakt: rie@riehagbard.dk