Fra skab til skaberkraft

En workshop om mod, stemme og kreativitet

Næste workshop 6. nov 2021 kl. 10-16! (stadig ledige pladser)

Er du solist, korsanger eller bare glad for at synge med lyst til at lære mere? Søger du en masse ny inspiration eller har brug for hjælp eller vejledning til at komme ud af det trygge skjul og i stedet prøve kræfter med en mere kreativ og overskudsagtig måde at performe på? Så er denne workshop helt sikkert noget for dig! Vi kommer til at arbejde med at udviske gamle forestillinger om grænser og begrænsninger, og vi skal bruge musikglæden og legen til at til at finde den kreative åre frem (igen) og støve den lidt af! Det bliver udfordrende og sjovt. Kom og vær med, når vi samler et lille hold deltagere omkring en række sange og øvelser og spenderer en dag i det bedst mulige rum for personlig og musikalsk udvikling.

Praktisk info: Tilmeld dig ved at sende mig en mail på rie@riehagbard.dk (og her kan du også altid henvende dig med spørgsmål til workshoppen). Ved tilmelding indbetales depositum.

Tidsramme: 10-15:30/16 (afhængigt af deltagerantal. Max. 6-8 deltagere).

Pris: 500,- (kan opdeles i 2 rater)

Foruden undervisningen fås: Materialer, te, kaffe, frugt og salte snacks dagen igennem. Kursisterne medbringer selv madpakke, vandflaske samt evt. et par varme sokker og pude/liggeunderlag.

Tidligere deltagere har sagt om Skaberkraft-workshops:

“Det var en fantastisk og inspirerende workshop. Aldrig har jeg prøvet at være så kreativ og modig med ord og toner…tusind tak.” (Charlotte Bach Vebel)

“Tusinde tak for en vildt hyggelig og udfordrende workshop.” (Jørgen Pedersen)

“Tusind tak for en fantastisk, udfordrende og meget inspirerende dag, med skønne mennesker.” (Tine Vibholm)

“Tak for en helt igennem fantastisk dag med masser af udfordringer, men lige så meget glæde og latter. Det er så inspirerende at være på dine kurser, Rie, og så sammen med dejlige mennesker. Tusinde tak.” (Gitte Monberg)

“En skøn og udfordrende dag i trygge rammer. Tak for det Rie…” (Kirsten Søndersted-Olsen)

“Tusind tak for en fantastisk workshop.. eller legestue. Det var både udfordrende og befriende og berigende. Fantastiske mennesker og en skøn kursusleder.” (Mai-Britt Sørensen)

Efterårets Skaberkraftworkshop!

Søndag d. 3. oktober løber efterårets ‘Fra skab til skaberkraft’ af stablen. Tilmelding til rie@riehagbard.dk (som altid efter først-til-mølle-princippet). Begrænset antal deltagere – for øvrig info, læs ovenfor eller kontakt rie@riehagbard.dk.